Hvorfor Gotlandsk Pelsuld?

Øens Uld arbejder primært med uld fra danske pelsfår. Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor jeg bruger netop denne type uld til mit garn. Mange synes, pelsuld kradser lidt, og det gør det også. Men jeg elsker det alligevel. Der er nemlig rigtig mange fordele ved pelsulden. Først og fremmest kan jeg få uld fra danske dyr i en høj kvalitet. Jeg kender dyrene og deres ejer, og jeg ved fårene lever et godt liv. Det betyder meget for mig, at jeg kan arbejde med en åben proces fra får til produkt. Pelsuld er en meget glansfuld fiber, som er skøn at farve på. Farverne bliver bare ekstra flotte på pelsuld, så det er hele den lange proces med plantefarvningen værd. Pelsuld er utrolig slidstærkt og så har det gode isolerende og absorberende egenskaber, så du forbliver varm og tør på en kold og våd dag. Det er heller ikke nødvendigt at vaske pelsuld, medmindre det er blevet decideret beskidt. Ulden har selvrensende egenskaber og forbliver pæn. Så hvorfor ikke vælge Pelsuld til dit næste projekt?

Uldne hilsner

Maria / Øens Uld

Læg en besked

Navn .
.
Besked .

Vær opmærksom på at alle beskeder skal godkendes, før de offentliggøres